Om os
hødor er en dansk startup i Aarhus, der løser et konkret hverdagsproblem: kædeolie på bukserne.
Løse bukser og baggy jeans fungerer fint, indtil man sætter sig op på cyklen. Buksebenet rammer kæden, og resultatet er oliepletter, sorte strømper og i værste fald et hul. Refleksbånd og bukser i strømperne holder stoffet på plads, men beskytter ikke mod olien.
Derfor har hødor udviklet et elastisk bånd til underbenet. Det holder bukserne tæt ind til benet, skærmer dem mod olie og snavs, og fylder ingenting i lommen. Produktet udvikles i tæt samarbejde med cyklister i Aarhus.
Simpel løsning på et simpelt problem.
Hvorfor en ged?
Det er ikke en ged, men en buk. Og ikke en helt almindelig buk — det er en syndebuk.
Syndebukken går langt tilbage i historiebøgerne og har altid gjort det, den er bedst til: at tage skraldet for andre. Den bliver udsat for alt det, vi andre helst vil undgå. Man kan altid regne med syndebukken. Den holder for, så resten af os går fri.
hødor er syndebukken. Den holder dine bukser tæt ind til benet, griber olien og bliver beskidt. Måske revner den, måske bliver den våd. Men det er okay, den holder for, så du kan gå fri.